Omgivet af idioter, FOLKETEATRET
En musikalsk arbejdsplads-komedie
Kender du følelsen af, at nogen mennesker aldrig vil forstå dig, uanset hvor klart du udtrykker dig? Har du prøvet at sidde til et møde og føle, at du er det eneste normale menneske i rummet? At alle andre omkring dig er rablende tossede og taler helt forbi hinanden?
OMGIVET AF IDIOTER er baseret på den internationale bestseller af samme navn. I Folketeatrets teaterversion er det en vaskeægte arbejdsplads-komedie, der stiller skarpt på al det besvær, vi har med at kommunikere og forstå hinanden. Her bliver bogens fire personlighedstyper levendegjort i en dysfunktionel personaleafdeling med temmelig lav arbejdsmoral.
Vi møder den gule, udadvendte og impulsive kollega, den blå, analytiske og forsigtige type, den røde, dominerende og målbevidste person og den grønne, rolige og tålmodige teamplayer. Den brogede kollegaflok kommer på lidt af en opgave, da de bliver sendt på et personaleseminar for at styrke synergier, optimere samarbejdsflowet og finde ud af, hvorfor alle er idioter.
Glæd dig til en humoristisk, musikalsk og tankevækkende fortælling om kollegaskab, kommunikationsbesvær og forskelligheder tilsat et hav af uendelige komiske aha-øjeblikke. Bliv klog på egne blinde vinkler, – og se alle andres i et lysende klart skær. OMGIVET AF IDIOTER er baseret på bogen af samme navn skrevet af forfatter Thomas Erikson.
Baseret på Thomas Eriksons bestseller OMGIVET AF IDIOTER
Medvirkende: Tom Jensen, Sophie Marie Jeppesen, Marie Mondrup, Nadia Jasmin Nielsen, Tobias Shaw
Dramatisering: Valdemar Pustelnik
Iscenesættelse: Lene Skytt
Scenografi: Allan Frausing
Koreograf: Susanne Bonde
Komponist: Markus Artved
Repetitør: Jakob Lindbirk
Spillested: HJØRRING TEATER på Vendelbohus
Dato: 2026-11-18 19:30 - 21:50
Genre: Musikalsk arbejdsplads-komedie
Varighed: 140 minutter inkl. pause
Pris: Løs 350
Abo 275
Unge u 25 / stud 190

