HJØRRING TEATER spiller de fleste forestillinger på Vendelbohus scenen, Nørregade 22, "Vendelboernes Skuespilhus i over 115 år." Den smukke gamle teatersal er fra 1907 og har bevaret både udtryk og atmosfære, både når der er forestillinger med stolerækker eller med små caféborde.
HJØRRING TEATER viser årligt ca 20 forskellige professionelle teaterforestillinger.
HJØRRING TEATER har siden 1968 været medlem af Danmarks Teaterforeninger.
HJØRRING TEATER er medlem af Turnenetværket, der skal styrke voksenturnéområdet, så nyskabende og eksperimenterende voksenteater kommer ud i hele landet.
HJØRRING TEATER støttes af Hjørring kommune, Kulturstyrelsen og det lokale erhvervsliv.