Krash & Chopin Danser, DANSK DANSETEATER, turnepremiere

KRASH & CHOPIN DANSER er en dobbeltforestilling med afsæt i to vidt forskellige musiktraditioner, skabt af to af Danmarks mest prisbelønnende moderne koreografer: kunstnerisk leder og Reumertvinder Tim Rushton og koreograf Alessandro Sousa Pereira. CHOPIN DANSER af Tim Rushton blev oprindeligt skabt til Operaens foyer i august 2017, som et forstudie til denne forestilling. Frédéric Chopin, også kaldet klaverets digter, var både teknisk nyskabende, fantasifuld og poetisk søgende. Han kunne om nogen få klaveret til at synge. Med udgangspunkt i Tim Rushtons store kærlighed til Chopins intime klavermusik udforsker han menneskets inderste romantiske relationer. Det bragende energiske værk KRASH af den eftertragtede koreograf Alessandro Sousa Pereira er aftenens andet værk. KRASH er et værk fyldt med vildskab og maskulin kropsenergi inspireret af sammenstødet mellem forskellige kulturer. Værket tager afsæt i digtet med samme titel forfattet af den danske poet Niels Frank, men KRASH er samtidig en ode til Pereiras brasilianske rødder, både hvad angår trin, udtryk og musik. Stjerneproduceren DJ Turkman Souljah har komponeret musikken med udgangspunkt i de sensuelle rytmer vi kender fra Latinamerikas folkeog populærmusik.

Spillested: Hjørring Teater, Vendelbohus

Dato: 2019-01-31 19:30 - 20:20

Genre: Moderne dans

Varighed: 80 min

Pris: Løssalg: 225,- Abonnement: 175,- Unge/studerende: 105,-

Bestil billet