Pennevenner, CHRISTOPHER ENTERTAINMENT

Pennevenner er en romantisk og musikalsk fortælling, og forestillingen er fyldt med 70-er hits, som alle kender. Det er lyden af forelskelse, flirt og drømme for fremtiden, når de to pennevenner, spillet af Annette Heick og Caspar Phillipson, udveksler breve og musik, der betyder noget for dem. Publikum tages med på en musikalsk rejse, efterhånden som de to pennevenner, der befinder sig på hver side af Atlanten, opbygger et dybere og dybere venskab gennem deres brev- og musikudveksling.

I takt med at pennevennernes breve bliver mere og mere personlige, udvikler venskabet sig og følelserne bringes i spil. Den mandlige hovedperson føler sig kaldet til at aflægge sin penneveninde et ikke-varslet visit og her tager handlingen en overraskende drejning. 

Pennevenner er et nyskrevet, romantisk drama, som smelter fortid og nutid sammen, og som ud over at være en musikalsk rejse tilbage til 70´erne også minder en om, hvor vigtigt det er, at få tingene sagt i tide.

Oplev to af Danmarks mest folkekære navne, Annette Heick og Caspar Phillipson, der sammen med pianist Silas Phillipson og Søren Sebbers trio fortolker sange som Ain´t No Mountain High Enough, Rør ved mig, Gem et lille smil til det bli´r gråvejr og mange, mange flere

Medvirkende: Annette Heick, Caspar Phillipson og Silas Phillipson 

Ide og koncept : Annette Heick

Manuskript: Jesper Malmose

Iscenesættelse: Jan Hertz

Kapelmester: Søren Sebber

Musikere: Søren Sebbers Trio og Silas Phillipson

Spillested: HJØRRING TEATER, Vendelbohus

Dato: 2023-09-28 19:30 - 21:20

Genre: Nyskrevet romantisk og musikalsk drama

Varighed: 1 time og 50 min inkl. pause

Pris: Løs 395 / 375 / 355; Abo 320 / 300 / 280; Unge u 26 / stud 190

Bestil billet