Pippi Langstrømpe, familieforestilling FOLKETEATRET

Verdens stærkeste familieforestilling af Astrid Lindgren dramatiseret af Jonna Nordenskjiöld, musik af Ridel og Johansson. "Her kommer Pippi Langstrømpe" gjalder det gennem de fredelige gader, da Pippi med det ræverøde hår ankommer med både hest og abe til Villa Villekulla. Sådan en mærkelig pige har folk i byen aldrig mødt før. De pæne og artige nabobørn, Tommy og Annika, bliver straks gode venner med Pippi: Hun lærer dem at de voksne ikke altid har ret, og de udfordrer hende til at prøve at gå i skole og til at lære bordskik. Ingen af delene har hun prøvet før, for det blev der ikke lige tid til, medens hun sejlede rundt på de syv have sammen med sin far, Kaptajn Langstrømpe. Men Pippi lader sig heldigvis ikke begrænse, for hvordan kan man vide, hvad man kan, hvis man aldrig har prøvet det! Astrid Lindgrens fortællinger om Pippi Langstrømpe, skabt i 1945, er kendt og elsket i hele verden blandt mange generationer, og den vidunderlige Pippi er stadig mange børns heltinde. Hun tør vende de voksnes mærkelige regler på hovedet, og hun er verdens stærkeste pige, både fordi hun kan løfte en hest, og fordi hun kan finde ud af at bo helt alene. Pippis fantasi er også stærk og levende, og det er godt, når man har en mor i himlen, en far, der er sørøver og en Frk. Prysselius, der vil sende én på børnehjem. Denne version af Pippi Langstrømpe er livlig, men også tilsat et strejf af alvor, der ikke skjuler, at Pippi savner sine forældre. Forestillingen byder på et genhør med Georg Riedels skønne melodier, som huskes fra tv-serien fra 1968. Pippi Langstrømpe er en udødelig klassiker: Den kom i 2005 på Unescos liste over bevaringsværdige, kulturelle værker, og alle børn fortjener at lære Pippi at kende. Forestillingen spiller også som skoleteater for Hjørring kommunes 2. og 4. klasser gennem Skoleteaterordningen den 12.+13.+14.+15. oktober 21 kl. 11 på Vendelbohus

De medvirkende er: Pippi – Siw Ulrikke Maibom
Annika - Linea Høeg Olsen
Tommy - Ulrik Windfeldt-Schmidt
Mor - Tanya Lund Andersen
Far - Albert Stein Ankerstjerne
Kaptajn Langstrømpe - Jacob Weble
Prusselusken - Pernille Schrøder
Læreren - Morten Christensen

Hesten og aben Hr. Nilsson spilles af to artister
Jeppe Kaas Vad og Linette Stamp Christensen
De tre musikere er Anders Ortman, Tina Vitkov og Ida Nørby Sørensen.

MENU hos Topholt & Andersen til at nyde i restauranten efter forestillingen bestil på 93 88 66 08
Bøfsandwich 115,- Med pommes frites 155,-
Peberbøf med pommes frites 225,-
Stjerneskud 155,-
Kylling med pommes frites 85,-
Fiskefilet med pommes frites 85,-

Spillested: HJØRRING TEATER, Vendelbohus

Dato: 2021-10-10 16:00 - 18:00

Genre: Familieforestilling

Varighed: ca 2 timer incl. pause

Pris: Børn/unge 185,- løssalg 375,-/ 355,-/325,- abo 325,-/305,-/285,-

Bestil billet