Carpenters, musikforestillingen CLOSE TO YOU, LANDSTEATRET

Landsteatret inviterer til en sanselig, varm, rørende, overraskende og ærlig aften - i musikalsk
selskab med verdens mest succesrige søskendepar - CARPENTERS.
Musikforestillingen Close To You er historien om søskendeparret Richard & Karen Carpenter fra
Californien i USA, der blev verdens mest succesrige duo i start 70´erne. Deres karriere endte alt
for tidligt og meget ulykkeligt, da Karen Carpenter døde.
Forestillingen følger den aldrende Richard Carpenter, der en aften hjemsøges af sin afdøde
søsters minde. Mødet mellem det genforenede søskendepar tager os på en rejse gennem deres
karriere, og viser de lyse og mørke sider af historien. De genoplever deres store musikalske
succes, der hurtigt gjorde dem verdensberømte med sangen Close To You i 1969. Men på
bagsiden af deres enorme succes var deres liv præget af omsorgssvigt, ulykkelige
kærlighedsforhold, et løgnagtigt ægteskab, pillemisbrug, sygdom og søskendejalousi i en
dysfunktionel familie, styret af en voldsomt dominerende mor. Dette fik en brat ende i 1983, da
Karen døde af efterveerne til sin sygdom i en alder af 31 år, og verden mistede derved endnu en
stor stor stemme.
Alt dette krydret med 20 af deres mest populære sange med bl.a. Top Of The World, There´s A
Kind Of Hush, Only Yesterday, Please Mr. Postman, Yesterday Once More, Goodbye To Love og
selvfølgelig Close to You.
Linda Olofsson er uddannet på Göteborgs Musicalakademi og har medvirket i adskillige musicals
bl.a. i hovedrollen som Kim i Miss Saigon, Tarzan og Aladdin på Fredericia Teater, Dance of the
Vampires på Det Ny Teater, og optrådt ved sommerkoncert sammen med Stig Rossen.
Lars Oluf Larsen er uddannet skuespiller i 1985 fra Statens Teaterskole. Har medvirket i adskillige
teater og musicalforestillinger. bl.a. Les Misérables, Mamma Mia, Cyrano og Peter Pan.

SPISNING FØR FORESTILLINGEN ?  BESTIL BORD HER HOS T&A PÅ VENDELBOHUS

Spillested: HJØRRING TEATER, Vendelbohus

Dato: 2020-10-25 16:00 - 18:00

Genre: Musikdramatisk forestilling

Varighed: ca 2 timer

Pris: Løs 320 Abo 270 Unge u/26 130

Bestil billet