Mød mig på Cassiopeia, FOLKETEATRET

Folketeatret tager tråden op fra sidste sæsons succes med den folkelige operette. Hvor vi sammen med Frøken Nitouche stod bag klostrets mure og kiggede længselsfuldt mod teatrets fortryllede verden, står vi denne sæson midt i det kaotiske teaterliv få dage før en premiere.

I den kendte og elskede operette-komedie Mød mig på Cassiopeia vikles Olympens guder og teatrets folk ind i hinanden og svøbes i både romantik og stjernestøv. På Alhambra Teatret har komponist Berger svært ved at finde inspiration til at færdiggøre sin seneste musical. Og med både teatrets direktør og sin ekskone – teatrets primadonna – på nakken, er han ved at give op, da han får kærkommen hjælp fra musikkens muse.

Musikkens muse gjorde det også godt, da Kai Normann Andersen komponerede sangene til Mød mig på Cassiopeia: Mange kan nynne med, når den enlige lille muse, har det sværer‘ end man tror; når den erotiske tante og selveste Zeus opfordrer til at gå ud og gå en tur; når der flyves med ud i det himmelblå; når det forelskede par tager den allersidste dans, før de går hjem; og når hele byen sang, da Titina gik til bal.

Mød mig på Cassiopeia klinger af sjæler efter sjæler, hit efter hit, som får eroterne til at flagre på scenen, og – hvem ved – måske også temperaturen til at stige og latteren til at gjalde i salen. Stjernerne funkler i mere end én forstand omkring Mød mig på Cassiopeia

I rollen som musen, Polyhymnia, ses Karin Nordly-Holst, da Amalie Dollerup er på barselsorlov 

 

TEKST: Flemming Lynge og Børge Müller

MUSIK: Kai Normann Andersen

INSTRUKTION: Kasper Wilton

SCENOGRAFI: Marie í Dali

KOREOGRAFI: Jeanette Binderup-Schultz

KAPELMESTER: Jens Krøyer 

MEDVIRKENDE:  Trine Gadeberg, Carsten Svendsen, Karin Nordly-Holst, Rasmus Faartoft, Lone Hertz, Asger Reher, Troels Malling, Kristian Holm Joensen, Rasmus Faartoft, Kristoffer Sass, Nina Maria Schjødt Lybæk-Hansen, Tanja Dræberg, Rikke Lillevang

Spillested: Hjørring Teater, vendelbohus

Dato: 2019-05-03 19:30 - 22:30

Genre: Operette-komedie

Varighed: ca 2 timer og 25 min incl pause

Pris: Løssalg: 370-350-325 Abonnement: 320-300-275 Unge/Studerende: 250-230-205

Bestil billet