Andens Verdenskrig, Liva på Jul, CAFE LIVA

Landets eneste faste cabaretscene, Café Liva, har siden 1989 haft et årligt flagskib midt i sæsonens væld af nye cabaretter – nemlig Årets Julecabaret, som Livas Kunstneriske & Administrative leder, Jacob Morild, var med til at starte og troligt har skrevet en ny af nærmest hvert år lige siden.

Og for første gang – og samtidig for at festligholde Liva Julecabaretters 30-års Jubilæum – kommer en Julecabaret på landsdækkende turné:

Det er ANDENS VERDENSKRIG – Liva på Jul, hvis grundsubstans er den 5-stjernede anmelder- og publikumssuccés fra Julen 2014, men piftet op med helt aktuelle emner og indfaldsvinkler, som Jacob Morild har gjort til sit varemærke og som flere gange har fået anmeldere og publikum til at kalde ham ”Danmarks skarpeste Satiriker.”

Og hvad går julecabaretten så ud på?

Jo - på absurd, sindsyg vis bores og dissikeres der i årets største traumatiske fællesskabs-tragedie - nemlig JULEN.

Et overflødighedshorn af forbrug, flæsk, fedt og værst af alt - Familietvang
Og spørgsmålene står som altid i kø:
Er julemanden på overførselsindkomst resten af året?
Den dér lille Nisse der rejste... var det noget med 24-årsreglen?
&

Bli'r man i sort humør, hvis julen ikke er hvid?

Alt i alt bliver det en blanding af sort satire, crazy komik og musikalsk vanvid

udsat for 4 Herrer i deres bedste alder – nemlig Panikkens!

 

Pressen skrev i 2014:

”Svirpende munter og gennemmusikalsk i sjælden grad!” – ????? - JP

”Underholder ubetinget!” - ????? – Frederiksborg Amts Avis

”Sæsonens mest velkomponerede juleanretning!” - ????? – CPH Culture

”Fjollet, begavet, elegant og Imponerende!” - ???? – Berlingske T.

 

Holdet, der rejser rundt i det ganske land, er:

Karsten Jansfort – skattet teater- og Hjørringrevy skuespiller med i Comedieteatret gennem 10 år.

I foråret 2018 med i Folketeatrets Liva Weel-cabaret og sommeren 2018 med i Sønderborgrevyen 

 

Morten Wedendahl – en af landets bedste revykomponister og –kapelmestre; flere gange kåret til Årets Revykomponist; og osse kapelmester, arrangør og komponist på flere musicals fra Sebastians Klokkeren Fra Notre Dame over Cafe Livas 6-stjernede Beatles-cabaret Love Me Do til musical-versionen af Baronessen fra Benzintanken.

I sommeren 2018 for tredje gang kapelmester i Odense Revyen.

 

Thomas Pakula – den anden af landets bedste revykomponister- og  kapelmestre; også flere gange kåret til Årets Revykomponist. Kapelmester

på Sønderborg-revyen gennem de sidste 15 år og hertil kommer et hav af teaterstykker, musicalls og cabaretter. Senest på tour med Susanne Breuning og Anne Karin Broberg, foråret 2018.

 

Jacob Morild – Café Livas leder gennem snart 20 år og herudover én af landets skarpeste satirkere. Skuespiller på snart sagt alle de københavnske scener; og revyer fra Hjørring til Sønderborg, Esbjerg til Randers, Græsted til Nykøbing Falster – ja, over hele landet.

Spillested: Hjørring Teater, Vendelbohus

Dato: 2018-12-02 16:00 - 17:00

Genre: Satirisk, humoristisk Cabaret

Varighed: 85 min uden pause

Pris:

Bestil billet