SAD I PARKEN - En Rugsted & Kreutzfeldt hyldelst MUSICAL DANMARK

Tag med på en forrygende tur tilbage til 80’erne, når MusicalDanmark skruer op for den mest lækre danske pop-rock i SAD i PARKEN - En Rugsted & Kreutzfeldt hyldest.

Her kan I opleve 25 klassiske og uimodståelige hits – fra dengang hvor hele Danmark sang med på ”Jeg ved det godt”, ”Går gennem tiden”, ”Tilfældigvis forbi”, ”Jeg' i live” og mange flere danske hits.

 Husker du: Sad i Parken orig.

SAD i PARKEN tager sit udgangspunkt i nummeret "Sad i parken" med de kendte linier; "Sad i parken på en bænk, fik et fugtigt glimt af dig...". Denne nærmest ikoniske tekst er udvidet til en historie, hvor handlingen kort fortalt er den, at den kvindelige forsanger har lokket sit band med hen til en park, hvor de skal spille en nærmest endeløs koncert. Hun har på et tidspunkt mødt en lækker fyr, som nu er forsvundet og hun ved ikke hvordan hun skal finde ham igen – udover at hun har hørt, at han sommetider er set i parken. Og så er der jo ikke andet at gøre end at blive der, indtil han dukker op igen…

Så mens hun har travlt med at kigge efter de personer, som går forbi, så overser hun helt, at den eneste ene faktisk står lige ved siden af hende! Det giver anledning til en masse sjove situationer, lækre vokalharmonier og naturligvis en lang række suveræne sange.

På scenen medvirker der otte af de bedst syngende skuespillere og musikere, bl.a. sangerne Christoffer Brodersen og Anne Sofie Steen. Førstnævnte kan til foråret ses i hovedrollen i den kommende megaopsætning af We Will Rock You i Boxen i Herning og Royal Arena i København.

SAD i PARKEN er produceret af MusicalDanmark, som bl.a. også stod bag sidste års store succeser med ”JOHN & JOEL – En hyldest til Elton John og Billy Joel” og ”Fra Waterloo til Düvemåla – En hyldest til ABBA”. De vokal- og musikalske arrangementer skal laves af Morten Kjær og Jacob Trautner, der tidligere med stor succes har arbejdet sammen på ”SHU-BI-DUA - The Musical”

Medvirkende: På scenen medvirker der otte af de bedst syngende skuespillere og musikere, bl.a. sangerne Christoffer Brodersen og Anne Sofie Steen.

Sandwich kan bestillis til at nyde 18.30 i "parken" restauranten på Vendelbohus.

Spillested: HJØRRING TEATER, Vendelbohus

Dato: 2017-10-11 19:30 - 22:05

Genre: Hyldestkoncert til Rugsted & Kreutzfeldt

Varighed: 155 minutter

Pris: Enhedspris i salen: Løssalg 325,- abo 275,- ung u 25/stud 255,-

Bestil billet