Brus & Bobler, DEN JYSKE OPERAS KOR

Oplev Den Jyske Operas kor i en festlig scenisk operakoncert med kendte operahighlights

Glæd jer til at mærke bruset fra de store operakor og intensiteten i de smukke arier i uddrag af Madame Butterfly, Maskarade, Carmen, Porgy og Bess og mange flere. Brus og Bobler er en festlig fejring af den allerbedste og mest elskede operamusik sat i en dramatisk sammenhæng af den unge instruktør Freja Friberg Lyme. Historien, der binder musikken sammen, tager os med bag tæppet i en verden af intriger og flirt, når vi hører divaens sidste arie inden tæppefald og pludselig befinder os til en premierereception befolket af sceneteknikere, chefer, assistenter og andre ansatte i et operakompagni. En fest hvor alt kan ske.

Den Jyske Operas kor folder sig ud på scenen dirigeret af Jesper Nordin og med klaverakkompagnement af Peter Pade.

Den Jyske Operas Kor består af 24 sangere. Koret medvirker i Den Jyske Operas operaforestillinger i hele Danmark. Koret samarbejder herudover bl.a. med landets orkestre - heriblandt landsdelsorkestrene - og andre ensembler om filharmoniske koncerter, både alene og sammen med dygtige amatørkor. Den Jyske Operas Kor indgår i mange forskellige sammenhænge og events på den kulturelle scene i og uden for Aarhus. Sangerne i koret optræder desuden som solister i mange sammenhænge, bl.a. i Den Jyske Operas børne- og ungdomsforestillinger og som formidlere af opera for både voksne og børn

PROGRAM

Madame Butterfly (Puccini): Un bel dì, vedremo

Maskarade (Nielsen): Gjør plads!

Macbeth (Verdi): Si colmi il calice

Bajadser (Leoncavallo): Klokkekor

Così fan tutte (Mozart): Soave sia il vento

Porgy og Bess (Gershwin): It aint necessarily so

Elskovsdrikken (Donizetti): Saria possibile

Den flyvende Hollænder (Wagner): Sømandskor

La Traviata (Verdi): Brìndisi

Lakmé (Délibes): Blomsterduet

Carmen (Bizet): Cigaretpigernes kor

La Traviata (Verdi): Kor af sigøjnersker

Porgy og Bess (Gershwin): A redheaded woman

Søvngængersken (Bellini): A fosco cielo

Edgar (Puccini): Questo amor, vergogna mia

Madama Butterfly (Puccini): Nynnekor

Nabucco (Verdi): Slavekor

Siciliansk Vesper (Verdi): Bryllupsko

Spillested: HJØRRING TEATER, Vendelbohus

Dato: 2018-04-21 15:00 - 17:00

Genre: Operakoncert

Varighed: 2 timer incl. pause

Pris: Abonnement » A: 270- B: 250,- C: 225,- Løssalg » A: 320,- B: 300,- C: 275,- Unge » A: 200,- B: 180,- C: 155,-

Bestil billet